Byslam og anvendelse af den.

Byslam, er det som bliver tilbage som restprodukt, i de kommunale rensningsanlæg.

Når vi borgere hælder noget ud i kloakken, trækker i toilettet, lader løbe ud i køkkenvasken, kalder vi det kloakvand.
Kloakvand løber, pumpes det af sted til det kommunale rensningsanlæg, hvor det opsamles i forskellige bassenger. Kloakvandet bliver nu behandlet på forskelligt vis, for at få en ren og fin vandkvalitet ud af rensningsanlægget. Der tilføres også forskellige kemikalier, for at få de faste partikler i kloakvandet til at bundfælde sig bedre. Nu har man så en samlet masse, som indeholder alt det, som er kommet i kloakvandet + det som tilføres på rensningsanlægget, det tages nu fra, og køres til deponering for anden anvendelse.

Depotområdet tager nu prøver af byslammet, for at kontrollere indeholdet for skadelige stoffer, og forskellige grænseværdier. Derefter besluttes anvendelsen.

Der har tidligere været tilbud til landmænd, om at modtage byslam på deres marker, som erstatning for naturgødning, kunstgødning. Undersøgelser af byslam, viser at det indeholder mange kemiske forbindelser, som der ikke kendes virkningen af endnu.

Efter min mening er det ikke sikkert at anvende, byslam på vores landbrugsmarker, det er til fare for både fødevarer og grundvand.

Det er derimod en meget vigtig miniral forekomst, som bør anvendes, hvor de enkelte bestanddele igen raffineres ud af byslammet, fosfor, nitrat, calcium, platin m.m.

En lille opremsning af kemi som kommer i kloakken:
Det som bliver tilbage efter at vi har spist mad fra hele verden.
Rester af medicin, vi har indtaget.
Rester af rengøringsmidler.
Rester af opløsningsmidler.
Rester af plantegifte.
Enzymer som er tilført vaskepulver.
Hormoner fra både mænd og kvinder.
Al den forurening som vi mennesker samler op, i vores rengørings vand når alt afvaskes.