Så er det snart jul, uanede mængder af penge skal bruges, så vi rigtig kan hygge os sammen.
Men der er noget som ikke rigtig passer ind i denne hygge, radioen kører, og med nyheden om at der ligger stakkevis, af manglende udfærdige sygehusjournaler, og med en risiko for den almindelig sundhed forringes.
Sygehusene skulle kunne færdigbehandle og fremsende sygehusjurnalerne senest 3 dage efter endt behandling på sygehusene. Men det er åbenbart ikke muligt, for ledelserne, af de danske sygehuse, at overkomme en så lille opgave, at sørge for at der er lægesekretærer nok til opgaverne. Alt det dyre for samfundet er brugt; læger, maskiner, apperaturer, undersøgelser, medicin og sengepladser på sygehusene. Men at sørge for papirgangen er ordentlig, klarer man ikke.
Et samfund som ledes af personer som ikke klare de mest simple papirgange, skulle slet ikke sidde på de vigtige ledelseposter.
Jeg får informationer om, at den manglende vilje til at skabe en sammenhæng, i den enkelte patients behandlingsforløb, simpelthen tager livet af patienterne.
Politiet bruger enorme resurcer på at finde en enkelt forbryder i samfundet, men er forbryderen en dårlig leder, i det danske sygehussystem, er det uden risiko for at der sker noget, det er helt risikofrit, at påføre syge samfundsborgere følgesydomme, og måske tage livet af dem, grundet forkerte beslutninger.
Lederne af danmarks sygehussystem, får penge for deres arbejde, så burde der også følge et ansvar med.
Lægesekratærer, er absulut ikke det dyreste på et sygehus, men de hjul hele systemet ruller på.
lørdag den 11. december 2010
torsdag den 25. november 2010
Vejsalt
Så er det atter vinter, der kommer sne og is, der hvor vi færdes, på fortove, og veje.
Vi gider egentlig ikke at arbejde, så vi salter, og salter, og salter.
Bilerne ruster, vi køber da bare nye, ja det er en endeløs cirkel af problemer.
I vinteren 2009/2010 løb kommuner og stat tør for salt, alle snakkede om hvor der kunne skaffes salt fra.
Al den salt der spredes, forsvinder jo ikke, det løber ud, ned, hen, væk ja til sidst måske ned i grundvandet.
Det er helt forkert, at naturen skal modtage så meget vejsalt, det er ikke "naturligt", det skaber en ubalance.
Saltvand løber ned i søer og moser, ødelægger den natur og bredde som er nødvendig for at livet på denne planet kan overleve, men vi salter bare viddere.
Tag nu fat med skovl og kost, strø noget sand eller grus, i Sverige bruger man meget fine knuste sten, som så kan fejes op igen, og genanvendes året efter.
Der er jo ikke nogen grund til at få børn, når vi gør deres fremtid så håbløs, bare fordi vi ikke gider at skovle, feje den sne væk, som der plejer at komme om vinteren.
Uanede recurser, bruges på at få genskabt vandmiljøet, samtidig med at det ødelægges af vejsalt.
Nu vil jeg ikke komme ind på at vi som samfund, skulle bruge billig gødning, Urea, frem for vejsalt, det vil så bare blive landmændende som får skylden for at have ødelagt alle vandløb, og fjorde, fiskedød, og iltsvind.
I færskvand er der færskvandsplanter, når der kommer uanede mængder af vejsalt, ned i vandløb og fjorde, dør disse planter simpelthen, og den bioaktivitet som før var er så ikke mere.
Vi gider egentlig ikke at arbejde, så vi salter, og salter, og salter.
Bilerne ruster, vi køber da bare nye, ja det er en endeløs cirkel af problemer.
I vinteren 2009/2010 løb kommuner og stat tør for salt, alle snakkede om hvor der kunne skaffes salt fra.
Al den salt der spredes, forsvinder jo ikke, det løber ud, ned, hen, væk ja til sidst måske ned i grundvandet.
Det er helt forkert, at naturen skal modtage så meget vejsalt, det er ikke "naturligt", det skaber en ubalance.
Saltvand løber ned i søer og moser, ødelægger den natur og bredde som er nødvendig for at livet på denne planet kan overleve, men vi salter bare viddere.
Tag nu fat med skovl og kost, strø noget sand eller grus, i Sverige bruger man meget fine knuste sten, som så kan fejes op igen, og genanvendes året efter.
Der er jo ikke nogen grund til at få børn, når vi gør deres fremtid så håbløs, bare fordi vi ikke gider at skovle, feje den sne væk, som der plejer at komme om vinteren.
Uanede recurser, bruges på at få genskabt vandmiljøet, samtidig med at det ødelægges af vejsalt.
Nu vil jeg ikke komme ind på at vi som samfund, skulle bruge billig gødning, Urea, frem for vejsalt, det vil så bare blive landmændende som får skylden for at have ødelagt alle vandløb, og fjorde, fiskedød, og iltsvind.
I færskvand er der færskvandsplanter, når der kommer uanede mængder af vejsalt, ned i vandløb og fjorde, dør disse planter simpelthen, og den bioaktivitet som før var er så ikke mere.
Grundvandskøling
Der er en interesse fra industrien, at bruge grundvands reserverne, til at nedkøle forskellige processer.
DR-byen på Amager har fået lov til at bruge grundvandet til afkøling, af deres bygninger, som står som et monoment over arkitekters magt over fornuft og udvikling, en glaskasse som gør almindelig arbejdsmiljø meget vanskeligt, hvis man ikke anvender uanede recurser på køling. DR-byen anvender den metode at pumpe koldt grundvand op, overføre varmen til grunvandet, og pumpe det ned i jorden igen. Flere virksomheder, som også har brug for køling er siden fulgt efter. F.eks. NOVO i Hillerød.
Grundvands temperatuern er stabil, og er en temperatur, som udjævnes i undergrunden over mange tusinde år. Der tilføres hele tiden varme fra jordens kerne, men også fra det vand som hele tiden løber til grundvandet oppefra, samt en lille smule solvarme, som opvarmer det øverste lag jord om sommeren.
Den enkelte virksomhed som låner det kolde vand, til køling, får straks en billigere form for køling, og derved også en billigere produktion. Men er det på længere sigt også billigt for samfundet, at grunvandet, bliver varmere. ??
Jeg mener ikke at samfundet, skal tillade anvendelse af grundvandskøling, hvor der også invindes drikkevand.
Der er også bakterier i undergrunden, og for hver grad, at vandtemperaturen stiger, så vil vægstbetingelserne også stige. Nogle jordbakterier er direkte skadelige for os mennesker. Derfor mener jeg at på længere sigt så vil samfundet komme til at betale den besparelse tilbage til naturen igen, hvis vi ikke passer på.
Grundvandet er nogen steder ikke anvendbar til drikkevand, fordi det indeholder salt, og nogle gange holdes dette saltholdige vand væk fra færskvandet, bare ved den forskellige vægtfylde, når der så invindes koldt vand, til køling, skabes der uro i undergrunden. Denne uro, eller ændring af vandstrømme, kan måske forskubbe de lag af færskvand, og saltvand, eller værre at de simpelthen bliver blandet, og derved ødelægger drikkevandet.
I den tilladelse som NOVO i Hillerød har fået, skrives der, at efter ophør, med anvendelsen af grundvandet til køling, så skulle det kunne anvendes til drikkevand igen efter en del år. Det er altså ikke fordi man ikke er klar over at der er et problem, man lader tiden gå og ser hvad der sker.
DR-byen på Amager har fået lov til at bruge grundvandet til afkøling, af deres bygninger, som står som et monoment over arkitekters magt over fornuft og udvikling, en glaskasse som gør almindelig arbejdsmiljø meget vanskeligt, hvis man ikke anvender uanede recurser på køling. DR-byen anvender den metode at pumpe koldt grundvand op, overføre varmen til grunvandet, og pumpe det ned i jorden igen. Flere virksomheder, som også har brug for køling er siden fulgt efter. F.eks. NOVO i Hillerød.
Grundvands temperatuern er stabil, og er en temperatur, som udjævnes i undergrunden over mange tusinde år. Der tilføres hele tiden varme fra jordens kerne, men også fra det vand som hele tiden løber til grundvandet oppefra, samt en lille smule solvarme, som opvarmer det øverste lag jord om sommeren.
Den enkelte virksomhed som låner det kolde vand, til køling, får straks en billigere form for køling, og derved også en billigere produktion. Men er det på længere sigt også billigt for samfundet, at grunvandet, bliver varmere. ??
Jeg mener ikke at samfundet, skal tillade anvendelse af grundvandskøling, hvor der også invindes drikkevand.
Der er også bakterier i undergrunden, og for hver grad, at vandtemperaturen stiger, så vil vægstbetingelserne også stige. Nogle jordbakterier er direkte skadelige for os mennesker. Derfor mener jeg at på længere sigt så vil samfundet komme til at betale den besparelse tilbage til naturen igen, hvis vi ikke passer på.
Grundvandet er nogen steder ikke anvendbar til drikkevand, fordi det indeholder salt, og nogle gange holdes dette saltholdige vand væk fra færskvandet, bare ved den forskellige vægtfylde, når der så invindes koldt vand, til køling, skabes der uro i undergrunden. Denne uro, eller ændring af vandstrømme, kan måske forskubbe de lag af færskvand, og saltvand, eller værre at de simpelthen bliver blandet, og derved ødelægger drikkevandet.
I den tilladelse som NOVO i Hillerød har fået, skrives der, at efter ophør, med anvendelsen af grundvandet til køling, så skulle det kunne anvendes til drikkevand igen efter en del år. Det er altså ikke fordi man ikke er klar over at der er et problem, man lader tiden gå og ser hvad der sker.
onsdag den 24. november 2010
Asfalt affræsning som genbrug
Det er efterhånden blevet almindeligt at man affræser den gamle asfalt, før man lægger nyt.
Før i tiden, hvor det ikke var så nemt at fræse den gl. asfalt væk, lagde man ofte bare et lag oven på.
Men de gl. skader kom ofte igen samme sted, efter en kort tid. Derfor er det godt at komme i bund, før der lægges nyt asfalt, kantsten, op kørsler, afløb skal også gerne passe, så vandet forsvinder, fra det asfalterede.
Nu står så entrepernøren, kommunen, staten så tilbage med en masse gl. asfalt som er fræset af.
Nogle får det ene lastbil læs efter det andet, på privatveje, hvor det som vej er ok.
Men egentlig er det jo forkert, asfalt indeholder en masse kemi, som vi som samfund, ikke ønsker i drikkevandet, eller rundt i vores egen fødekæde.
Asfalt som ligger på vejene, er som regel i en sådan udformning, at det kun får vand på den side som er opad, og den side som vi går eller kører på. Derimod granuleret/affræset asfalt har måske 100 eller 1000 gange større overflade som kan frigive de farlige stoffer.
Hillerød kommune får nu en omfartsvej rundt Gørløse, det er et godt projekt, som skaber en bedre by.
Igennem sommeren 2010 har der været mange vejvedligeholdeser i området, og bjerge af affræset asfalt er blevet kørt til byggepladsen, hvor det nu anvendes som stabil til vejbyggeriet.
Jeg mener at det er teknisk forkert at anvende det affræsede asfalt, hvor der er fare for drikkevandet.
Der er forskellige metoder til at kunne genanvende det affræsede asfalt, men alle er dyrere end at lave nyt asfalt.
Kommunerne, staten, entreprenørerne er meget villige til at finde billige løsninger, som nu ikke altid er miljøvenlige.
Før i tiden, hvor det ikke var så nemt at fræse den gl. asfalt væk, lagde man ofte bare et lag oven på.
Men de gl. skader kom ofte igen samme sted, efter en kort tid. Derfor er det godt at komme i bund, før der lægges nyt asfalt, kantsten, op kørsler, afløb skal også gerne passe, så vandet forsvinder, fra det asfalterede.
Nu står så entrepernøren, kommunen, staten så tilbage med en masse gl. asfalt som er fræset af.
Nogle får det ene lastbil læs efter det andet, på privatveje, hvor det som vej er ok.
Men egentlig er det jo forkert, asfalt indeholder en masse kemi, som vi som samfund, ikke ønsker i drikkevandet, eller rundt i vores egen fødekæde.
Asfalt som ligger på vejene, er som regel i en sådan udformning, at det kun får vand på den side som er opad, og den side som vi går eller kører på. Derimod granuleret/affræset asfalt har måske 100 eller 1000 gange større overflade som kan frigive de farlige stoffer.
Hillerød kommune får nu en omfartsvej rundt Gørløse, det er et godt projekt, som skaber en bedre by.
Igennem sommeren 2010 har der været mange vejvedligeholdeser i området, og bjerge af affræset asfalt er blevet kørt til byggepladsen, hvor det nu anvendes som stabil til vejbyggeriet.
Jeg mener at det er teknisk forkert at anvende det affræsede asfalt, hvor der er fare for drikkevandet.
Der er forskellige metoder til at kunne genanvende det affræsede asfalt, men alle er dyrere end at lave nyt asfalt.
Kommunerne, staten, entreprenørerne er meget villige til at finde billige løsninger, som nu ikke altid er miljøvenlige.
Byslam og anvendelse af den.
Byslam, er det som bliver tilbage som restprodukt, i de kommunale rensningsanlæg.
Når vi borgere hælder noget ud i kloakken, trækker i toilettet, lader løbe ud i køkkenvasken, kalder vi det kloakvand.
Kloakvand løber, pumpes det af sted til det kommunale rensningsanlæg, hvor det opsamles i forskellige bassenger. Kloakvandet bliver nu behandlet på forskelligt vis, for at få en ren og fin vandkvalitet ud af rensningsanlægget. Der tilføres også forskellige kemikalier, for at få de faste partikler i kloakvandet til at bundfælde sig bedre. Nu har man så en samlet masse, som indeholder alt det, som er kommet i kloakvandet + det som tilføres på rensningsanlægget, det tages nu fra, og køres til deponering for anden anvendelse.
Depotområdet tager nu prøver af byslammet, for at kontrollere indeholdet for skadelige stoffer, og forskellige grænseværdier. Derefter besluttes anvendelsen.
Der har tidligere været tilbud til landmænd, om at modtage byslam på deres marker, som erstatning for naturgødning, kunstgødning. Undersøgelser af byslam, viser at det indeholder mange kemiske forbindelser, som der ikke kendes virkningen af endnu.
Efter min mening er det ikke sikkert at anvende, byslam på vores landbrugsmarker, det er til fare for både fødevarer og grundvand.
Det er derimod en meget vigtig miniral forekomst, som bør anvendes, hvor de enkelte bestanddele igen raffineres ud af byslammet, fosfor, nitrat, calcium, platin m.m.
En lille opremsning af kemi som kommer i kloakken:
Det som bliver tilbage efter at vi har spist mad fra hele verden.
Rester af medicin, vi har indtaget.
Rester af rengøringsmidler.
Rester af opløsningsmidler.
Rester af plantegifte.
Enzymer som er tilført vaskepulver.
Hormoner fra både mænd og kvinder.
Al den forurening som vi mennesker samler op, i vores rengørings vand når alt afvaskes.
Når vi borgere hælder noget ud i kloakken, trækker i toilettet, lader løbe ud i køkkenvasken, kalder vi det kloakvand.
Kloakvand løber, pumpes det af sted til det kommunale rensningsanlæg, hvor det opsamles i forskellige bassenger. Kloakvandet bliver nu behandlet på forskelligt vis, for at få en ren og fin vandkvalitet ud af rensningsanlægget. Der tilføres også forskellige kemikalier, for at få de faste partikler i kloakvandet til at bundfælde sig bedre. Nu har man så en samlet masse, som indeholder alt det, som er kommet i kloakvandet + det som tilføres på rensningsanlægget, det tages nu fra, og køres til deponering for anden anvendelse.
Depotområdet tager nu prøver af byslammet, for at kontrollere indeholdet for skadelige stoffer, og forskellige grænseværdier. Derefter besluttes anvendelsen.
Der har tidligere været tilbud til landmænd, om at modtage byslam på deres marker, som erstatning for naturgødning, kunstgødning. Undersøgelser af byslam, viser at det indeholder mange kemiske forbindelser, som der ikke kendes virkningen af endnu.
Efter min mening er det ikke sikkert at anvende, byslam på vores landbrugsmarker, det er til fare for både fødevarer og grundvand.
Det er derimod en meget vigtig miniral forekomst, som bør anvendes, hvor de enkelte bestanddele igen raffineres ud af byslammet, fosfor, nitrat, calcium, platin m.m.
En lille opremsning af kemi som kommer i kloakken:
Det som bliver tilbage efter at vi har spist mad fra hele verden.
Rester af medicin, vi har indtaget.
Rester af rengøringsmidler.
Rester af opløsningsmidler.
Rester af plantegifte.
Enzymer som er tilført vaskepulver.
Hormoner fra både mænd og kvinder.
Al den forurening som vi mennesker samler op, i vores rengørings vand når alt afvaskes.
Start af blog
Ja så er tiden kommet, til at dele erfaringer ud til omverden.
Jeg vil forsøge at holde mig til de erfaringer, som jeg støder på i dagligdagen.
Jeg vil forsøge at holde mig til de erfaringer, som jeg støder på i dagligdagen.
Abonner på:
Opslag (Atom)